Vinden blæser, kulden bider i kinderne og øverst på huskelisten til børnehaven står flyverdragt. For de små har stadigvæk godt af at komme ud i den friske luft, og så er det vigtigt med en flyverdragt, der kan holde dem både varme og tørre. Alle børn leger forskelligt, men ligegyldig om de hopper rundt i vandpytterne, kravler i træerne eller sidder i sandkassen, skal flyverdragten kunne klare det. Rigtig mange gamle kendte mærker er begyndt at komme på markedet med deres bud på en flyverdragt, og en af dem er Hummel.
Hummel – et velkendt mærke
Hummel er et velkendt mærke i det meste af verden og har eksisteret siden 1923. Hummel mærket bliver af de fleste nok stadigvæk forbundet med sport og sportstøj, men i deres kollektioner findes nu også både hverdagstøj og børnetøj. En flyverdragt fra Hummel vil formentlig, blot ud fra navnet, blive anset som en flyverdragt, der har en stor grad af bevægelsesfrihed, da Hummel navnet står for bevægelse og aktivitet. Og alle flyverdragter fra Hummel sælges selvfølgelig også som vind- og vandtætte, med stropper under fødderne og varmt fleecefoer.Lever mærket op til prisen?
Prisen på en Hummel flyverdragt ligger typisk på 800-1000 kr., og da det er i den forholdsvis dyre ende, vil de fleste nok tænke; ”betaler jeg nu bare for mærket?” Og ja, der er nok ingen tvivl om, at de karakteristiske Hummel vinkler koster lidt, men om man så også får lidt ekstra kvalitet for pengene, er et sværere spørgsmål. Da Hummel er et så velkendt mærke, vil de fleste også have høje forventninger til mærket, og her har Hummel måske haft lidt svært ved at leve op til forventningerne. Hummel flyverdragter har i flere tests fået skyld for at blive slidt for hurtigt og for at være fremstillet i stift materiale. Alligevel findes der samtidig også mødre derude, som sværger til tøj fra Hummel… så om dit barn skal have en Hummel flyverdragt kan kun komme an på en prøve. Af sted til butikkerne og kig, prøv og mærk jer frem.